Foreningen Striben Randers blev grundlagt i April 2015 af Danni Nielsen og Thomas Mølgaard på opfordring af Randers Kommune.
Der var lagt op til en sammenslutning blandt de forskellige bilklubber i Randers, men ingen ønskede at tage kampen op udover disse to bilentusiaster.
Danni og Thomas mødte hinanden i vinteren 1999, og i foråret 2000 begyndte de sammen at dukke op til diverse træf og ulovlige ræs i hele Jylland. De har brugt mange timer i værkstedet, hvor de sammen har skruet i biler, og det første ulovlige ræs de tog til, var blandt andet i Dannis BMW E36, som senere hen blev byttet ud med en Toyota Supra og derefter en Opel Ascona GT 5-dørs.
Fast forward til 2009, hvor de vælger at gå den lovlige vej og opretter bilklubben Randers Racing, hvor de fra 2009 til 2015 afholder en del lovlige biltræf.
Fra 2002 og frem til 2015 har de også været faste gæster til DHB (Danmarks hurtigste bil), hvor Danni blandt andet har stået for planlægning af klubplaceringer i flere år.
2015 var et år med mange administrative opgaver. Blandt andet at få godkendt et reglement og få en tilladelse på plads fra Randers Kommune.
En af vores store bedrifter er, at vi i samarbejde med Frank Nørgaard (DF) har fået brygget en underskudsdækning sammen. Ikke alle events kan give et overskud, så derfor går Randers Kommune ind og dækker eventuellle underskud efter hvert løb på maks 30.000 kr.
Dette er dog på budgetforhandlig hvert 4. år ved byrådet i Randers Kommune.
Planlægningen af vores events startede for alvor i vinteren 2015, og vores første løb fandt sted den 7. maj 2016. Sidenhen er der løbet ca. 5 lovlige ræs af stablen hvert år, med et gennemsnitligt tal på ca. 1.500 tilskuere og 55 kørere pr. gang.
Vi er igennem årene blevet rost af diverse kørere for vores fede bane med rigtig meget bid i asfalten. Vi har derfor også haft mange gæster fra både Norge, Sverige, Tyskland og Holland.
Udover de 7 bestyrelsesmedlemer består Striben Randers af ca. 55 officials, som hvert år hjælper til med at skabe rammerne for et godt event for både tilskuerer og kørere.
Vi er efterhånden blevet et godt sammentømret hold, hvor vi alle brænder for at afholde lovlige ræs, og skabe et fedt fællesskab for bilentusiaster i hele landet.
Forklaring:
Ræs = Streetrace
Streetrace er en 201 meter lang og lige bane også kaldet 1/8 mile.
Konkurrencen kan enten gå ud på at køre den hurtigste tid, eller at nå først over målstregen. Dette gøres fra stilstand hvor der acceleres når den grønne lampe lyser.
Streetrace stammer oprindeligt fra USA, og er en "gade" udgave af dragacing.